E 242 Dimethyldicarbonat (DMDC)

Beskrivelse

DMDC (di~methyl~di~carbonat) fremstilles syntetisk. Det er yderst reaktivt og vil derfor forsvinde helt, før det når frem til forbrugerne.

Må bruges i

I EU må stoffet endnu kun bruges til læskedrikke og alkoholfri vin, og der må højst anvendes 250 mg/liter, mens der ikke må kunne spores rester af det ved salget. Da stoffet er så ustabilt, kræves der store investeringer i maskineri for at kunne dosere stoffet korrekt og uden at de arbejdere, der håndterer det, bliver direkte udsat for stoffet. Man kan derfor gætte på, at en sodavandsfabrikant venter lidt med at indføre denne teknologi, når man ikke ved, hvordan forbrugerne vil reagere på det. I USA er stoffet også tilladt til vin, hvor det altså er et alternativ til sulfit (E 220 – E 228) eller sorbinsyre (E 200). I EU er anvendelsen til vin ikke tilladt endnu, men SCF har i 2001 sagt god for også denne anvendelse, så det kan forventes, at det også vil blive godkendt her.

Funktion

Stoffet er så reaktivt, at det vil reagere med alt hvad det kommer i nærheden af, så hvis der skulle være en bakterie eller skimmelsvamp i nærheden, vil den gå til grunde. Når man anvender stoffet, vil der altså ske en sterilisation af fødevaren. Efter meget kort tid vil alt stoffet være forsvundet, så virkningen af sterilisationen ophører, så snart man åbner flasken med sodavand og der kan komme nye bakterier til. Processen er også blevet kaldt en »koldsterilisation« og skulle angiveligt være en fordel frem for varmebehandling, da det siges at være mindre hårdt ved smagskomponenterne end opvarmning. Stoffets anvendelse ligger på grænsen til, hvad der kunne falde ind under tekniske hjælpestoffer. Da anvendelsen af tekniske hjælpestoffer ikke er reguleret, vil klassificeringen som tilsætningsstof for forbrugeren betyde, at man bliver gjort opmærksom på anvendelsen i deklarationen, i modsætning til ingen oplysninger overhovedet.

Sundhedsmæssige forhold

Sundhedsmæssigt er behandling af læskedrikke vurderet til at være acceptabel af SCF i 1990 og senere igen i 2001, hvor accepten blev udvidet til at omfatte vin. JECFA vurderede også stoffet i 1990 og fandt det acceptabelt til drikkevarer generelt – altså også til vin. Selvom stoffet i sig selv er meget giftigt, vil det være helt forsvundet, før sodavanden når ud af samlebåndet. Forbrugerne vil således ikke blive direkte udsat for det, men derimod må der stilles strenge krav til, hvordan det anvendes i arbejdsmiljøet. Mere interessant for forbrugerne er, hvilke stoffer der dannes under nedbrydningen af DMDC. Hovedparten af stoffet vil nedbrydes til methanol (træsprit) og kuldioxid. Methanol er giftigt i store mængder (kan i værste tilfælde give blindhed og være livsfarligt), men de mængder methanol, der kan dannes efter den lovlige anvendelse af DMDC (højst 120 mg/l), er ikke forskelligt fra, hvad man kan finde naturligt i mange frugtdrikke. Mere interessant, sundhedsmæssigt set, er at der kan dannes et stof, der hedder methylcarbamat. Dette stof har vist sig at være svagt kræftfremkaldende på forsøgsdyr, men den mængde der reelt dannes, er så lille, at ekspertkomitéerne bedømmer den til at være uden betydning.